FLOT VILLA TÆT PÅ DET HELE I GEVNINGE

KVARTERET:
Denne flotte etplansvilla befinder sig i et børnevenligt kvarter i Gevninge med sikre stisystemer. I bosætter jer tæt på grønne områder med legepladser, petanquebane og kælkebakke, ligesom I kan gå til pasningstilbud og indkøb, så hverdagen glider let. Trællerupskolen nås efter knap ti minutter på cyklen. Herlig natur er også inden for nær rækkevidde med både Rødskov og vandet ved Roskilde Fjord efter en hurtig cykeltur. Endelig møder I motorvejen efter få minutter bag rattet, og efter et kvarter er I i Roskilde.

EJENDOMMEN:
Huset fra 1971 fordeler sine 201 kvm over et køkken-alrum, en stue, en udestue, tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers. Dertil har I et udhus, og hele herligheden er placeret på en 908 kvm stor grund. Boligen præsenterer sig med en lys facade, hvide vinduer og sort tag. I opholdsmiljøet strømmer lyset ind, og i det pæne køkken er der god plads til at være fælles om madlavningen. I stuen kan I indrette en sofagruppe og et langbord til hyggelige stunder med familie og venner. Foldedøre i glas forener jer med den store udestue, som bliver helt fantastisk i foråret og efteråret.

De tre værelser fremstår alle i regulære størrelser, og det ene har døre til terrassen og til udestuen, så I kan åbne op på de varme dage. Nærved er badeværelset og gæstetoilettet på praktisk vis placeret, og der er gulvvarme begge steder. Endelig bliver børnefamilien glad for bryggerset med egen indgang og plads til en vaskesøjle.

Kom med udenfor, hvor der venter jer et fremragende terrassemiljø, som vender helt perfekt mod sydvest. Den store terrasse inviterer til sommerfester og grillhygge, og haven omkring er lukket og privat.

Alt i alt et herligt hus med god plads i Gevninge.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

70 208 218