DET IDYLLISKE LIV I EN LANDSBY NÆR ROSKILDE

KVARTERET:
Velkommen til Gundsølille nordøst for Roskilde, hvor omgivelserne er rolige og naboerne betænksomme. I den dejlige landsby ånder alt fred og fordragelighed, og mens bussen afgår under 150 meter fra hoveddøren, finder I glimrende sportsfaciliteter samt skole kun ti minutters gang fra hjemmet. Der er også dagtilbud i nærheden, ligesom indkøbsmuligheder kan tilgås omtrent to kilometer væk. Naturen omkring jer spiller en stor faktor, for her er virkelig skønt med Gundsømagle Sø og Roskilde Fjord som faste destinationer i weekenderne. Det tager desuden under et kvarter at køre til Roskildes smukke bymidte.

EJENDOMMEN:
Huset fra 1777 tager sig meget charmerende ud, og de indre rammer løber op i 126 kvm, mens grunden samlet set er på 700 kvm. Køkkenet er indbegrebet af stilrent landkøkken, og i åben forbindelse kan spisebordet arrangeres ud for pilleovnen, som bliver et stort aktiv i de kolde måneder. Fra alrummet er der åbent ind til dagligstuen, hvorfor hele opholdsmiljøet er åbent, lyst og rummeligt.

Stueplanet nyder også godt af to værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse med brus og mulighed for opsætning af vaskefaciliteter, og herlighederne afsluttes på førstesalen, hvor endnu et værelse samt en møblérbar repos åbner op for den kreative indretning.

Til at sætte det sidste punktum er der haven, som ligger ugeneret af omgivelserne, og som på fornem vis understreger placeringen i en hyggelig landsby. Her er der både græsplæne, en solrig terrasse, nydelig og nem beplantning og ikke mindst en bred carport med et tilstødende redskabsrum til stor gavn for jer med pladskrævende hobbyprojekter.

Kort fortalt er det et charmerende hjem i idylliske, rolige omgivelser.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

70 208 218