logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed
Åbent hus - Søndag 14. juni 12.05 - 12.25
Gammel Øm 7, Øm, 4000 Roskilde
ISTANDSAT ET-PLANS VILLA - FÅ MINUTTER FRA ROSKILDE

I den hyggelige landsby Øm finder I denne gennemgribende moderniserede villa på 132 m² bolig og 824 m² grund. Her får I en bolig, hvor moderne materialevalg, flotte detaljer og en fleksibel planløsning går hånd i hånd med den rolige beliggenhed tæt på Roskilde. Øm er omgivet af smuk natur og åbne landskaber, samtidig med at Roskildes byliv, indkøbsmuligheder og station kan nås på få minutter i bil.

Boligen byder velkommen i en entré, som leder videre ind til hjemmets naturlige samlingspunkt - det flotte køkken-alrum. Køkkenet fremstår stilrent med elegante træfronter, integrerede hårde hvidevarer og en praktisk køkken-ø, som skaber de perfekte rammer om både hverdagen og gæstebesøg. Alrummet imponerer med et skønt lysindfald og åben forbindelse til stuen, hvor der er åbnet op til kip, hvilket tilfører ekstra rumfornemmelse og karakter.

Stuen er lys og indbydende med god plads til både spiseafdeling og opholdsområde. Herfra er der direkte udgang til en sydvestvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen.

Fra alrummet er der adgang til to gode værelser, som kan indrettes efter familiens behov. Tilbage ved entréen finder I et nydeligt badeværelse og bag køkkenet et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.

Bryggerset fungerer samtidig som bindeled til boligens anden afdeling, som åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder. Her finder I endnu et flot køkken-alrum med plads til både spisebord og sofaarrangement samt et stilrent køkken i samme kvalitet som resten af boligen. Hertil kommer et stort og lækkert badeværelse samt et disponibelt rum, der er oplagt som teenageafdeling, hobbyrum eller hjemmekontor.

Udendørs venter en dejlig grøn have med gode opholdsmuligheder, to skønne terrasser og et praktisk udhus. Her er plads til både leg, afslapning og hyggelige sommeraftener i de skønneste omgivelser.

Økonomi
Pris
3.550.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.480 kr.
Rasmus Svendsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE