På Høgevænget 17 i Jyllinge finder I denne smukke og særdeles velholdte villa fra 2002, der med sin unikke beliggenhed over for Værebro Å tilbyder et frit og ugeneret udsyn til naturen.
Huset byder på 191 velindrettede kvadratmeter i ét plan, smukt indrammet af en nymalet træfacade. Grunden strækker sig over 1.200 kvm og giver masser af plads til både leg og afslapning i den solrige have. Den arkitekttegnede stue fra 2006 er et imponerende midtpunkt i boligen med store vinduespartier, loft til kip og et ovenlysvindue, der skaber en lys og indbydende atmosfære.
Samme stemning genfindes i det stilrene køkken-alrum med hvide, glatte fronter og i den oprindelige dagligstue.
Villaen er optimalt indrettet med en separat børneafdeling med tre værelser og et badeværelse, samt et forældreafsnit med et rummeligt soveværelse, bred skabsvæg og eget badeværelse. Dertil kommer et praktisk bryggers.
Hele huset er forsynet med gulvvarme og et nyt genveksanlæg fra 2023, der sikrer et sundt indeklima og lavt energiforbrug.
Udendørs finder I flere terrasser, hvoraf den største er ideel til at nyde eftermiddags- og aftensolen i private omgivelser. Her kan I slappe af og holde sommerens grillaftener helt ugeneret. Ejendommen rummer desuden en carport og et redskabsskur.
Villaen er placeret næsten for enden af en rolig, blind vej, hvor I aldrig vil få genboer, og med naturen lige uden for døren er der rig mulighed for at opleve den på nærmeste hold. Samtidig ligger I centralt i forhold til hverdagens fornødenheder - indkøb, pasningstilbud, skole og idrætsfaciliteter er alle inden for kort afstand.
Stenløse Station ligger kun omkring 5 minutters kørsel væk, hvilket giver nem adgang til S-tog, som hurtigt forbinder dig med København.
En fantastisk bolig, hvor beliggenhed, materialer og indretning går op i en højere enhed - her er plads til både ude- og indeliv.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.