






Algade 25A, 3., 4000 Roskilde
EKSKLUSIV BYLEJLIGHED MED 166 M² OG ENESTÅENDE UDERUM MIDT I ROSKILDE
En sjældent udbudt lejlighed til jer, der drømmer om herskabelige boligdimensioner, en stemningsfuld indretning og usædvanligt attraktive udearealer på en af Roskildes mest centrale adresser. Midt i Roskildes pulserende byliv finder I denne imponerende ejerlejlighed på hele 166 m², hvor en gennemført planløsning, stemningsfulde opholdsrum og sjældent gode udearealer går op i en højere enhed. Her får I en stor privat terrasse med direkte adgang til ejendommens fælles tagterrasse samt en separat altan ved det ene soveværelse.
Lejligheden ligger i en karakterfuld ejendom fra 1925 og byder på en rummelig entré, to gode soveværelser, to stuer, en spisestue, et stort spisekøkken og et badeværelse. De tre sammenhængende opholdsrum skaber en elegant og indbydende forbindelse gennem boligen med god plads til både hverdagslivet, afslapning og større selskaber. Det store spisekøkken er indrettet med rigelig plads til både madlavning og et spisebord, så hverdagens måltider naturligt kan samles her. Via en mindre mellemgang er der forbindelse til den separate spisestue, som har direkte udgang til den private terrasse. Terrassen fungerer som en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret, og herfra fører en trappe videre til ejendommens store fælles tagterrasse.
De to stuer giver gode muligheder for at indrette separate miljøer til eksempelvis ophold, tv-stue eller kontor. Den ene stue har tidligere været anvendt som et tredje værelse, og denne mulighed kan genetableres ved at blænde en dør. Den nuværende indretning fremhæver dog den fine sammenhæng mellem boligens tre opholdsrum og giver lejligheden en særlig rummelig og harmonisk karakter. Boligens to soveværelser har gode størrelser, og fra det ene er der udgang til egen altan – en skøn detalje, der giver mulighed for at begynde dagen i det fri.
Beliggenheden på Algade placerer jer centralt i Roskilde med gågadens butikker, caféer og restauranter lige uden for døren. Samtidig er der kort afstand til stationen, grønne områder, Roskilde Fjord og byens mange kulturelle tilbud. Her kan hverdagens gøremål klares til fods, mens I hjemme kan trække jer tilbage til rolige og private rammer højt over byen.

