logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Bymarken 12, 4000 Roskilde
198 KVADRATMETER MED SOLCELLER OG CENTRAL BELIGGENHED I ROSKILDE

På Bymarken 12 finder I et stort rækkehus på 198 kvadratmeter, der i både størrelse og indretning opleves som en villa. Her får I god plads til familien og en planløsning, der åbner for mange anvendelsesmuligheder.

I bydes velkommen i en stor entré, hvorfra der er adgang til et regulært værelse samt et badeværelse. Derudover ligger det lyse køkken praktisk placeret ved siden af stuerne. Videre finder I de to stuer en suite, som skaber et sammenhængende opholdsmiljø med plads til både spiseafdeling og dagligstue. Fra stuerne er der udgang til den overdækkede terrasse, som naturligt forlænger opholdszonen i de varmere måneder.

Endvidere rummer boligen et praktisk bryggers, et badeværelse samt to gode soveværelser. Denne del er moderniseret og fremstår lys og indbydende – blandt andet med loft til kip og synlige bjælker i bryggerset, som giver en god rumfornemmelse.  Denne afdeling rummer desuden både viktualierum og depotrum, som giver ekstra opbevaringsplads og praktisk funktionalitet i hverdagen.

På førstesalen finder I yderligere to værelser. Her bidrager den store kvist til et flot lysindfald og en markant forbedret rumfornemmelse, ligesom den sikrer en mere optimal udnyttelse af kvadratmeterne. 

Der er desuden installeret solceller på ejendommen, som bidrager til en energieffektiv drift.

Beliggenheden er både central og familievenlig med kort afstand til Roskilde Station, svømmehallen, indkøbsmuligheder herunder RO’s Torv samt Roskilde bymidte. Lige bag ejendommen finder I desuden en fodboldbane, som giver gode muligheder for leg og fritidsaktiviteter.

Her får I en bolig med mange anvendelsesmuligheder, både inde og ude, og en beliggenhed, der får hverdagen til at hænge nemt sammen.

Økonomi
Pris
6.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.818 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE