logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Dronning Sofies Vej 75, 4000 Roskilde

FLOT ISTANDSAT VILLA I DET ATTRAKTIVE DRONNINGEKVARTER

I det attraktive Dronningekvarter finder I denne indbydende villa, hvor 1950'ernes klassiske udtryk møder en moderne og velfungerende indretning. Her får familien masser af plads på tværs af husets etager, gode opholdsrum og en dejlig have med flere muligheder for udeliv. Beliggenheden gør hverdagen nem med kort afstand til både skole, daginstitution, indkøb og offentlig transport. Samtidig er der ikke langt til Roskildes byliv, ligesom fjorden og områdets grønne omgivelser indbyder til gå- og løbeture.

Huset blev gennemgribende renoveret i 2017, hvor der blandt andet blev udført nyt tag, ny rørføring og nyt elnet i store dele af boligen, mens der i 2021 blev etableret omfangsdræn. 

Villaen er opført i 1954 og ligger på en 854 m² stor grund. Boligen fordeler sig over flere niveauer og suppleres af en særdeles anvendelig underetage, som giver familien en fleksibel indretning med plads til både fællesskab og privatliv. I stueplan mødes I af husets naturlige samlingspunkt, hvor køkkenalrum og stue ligger i åben forbindelse. Her er der skabt et lyst og indbydende opholdsmiljø med god plads. Fra alrummet er der direkte udgang til den store træterrasse med stor markise og terrassevarmer. Etagen rummer desuden endnu en stue, der giver flere muligheder for indretningen. På førstesalen finder I et stort værelse. Hertil kommer badeværelse samt et disponibelt rum. Underetagen bidrager med endnu et badeværelse, flere gode værelser, disponible rum og vaskefaciliteter. 

Udelivet får ligeledes gode betingelser. Haven byder på både en hævet terrasse og terrasse i terrænniveau, så der er flere oplagte steder at nyde solen og de lange sommeraftener. Hertil kommer gode muligheder for opbevaring og værksted, samt et praktisk skur. Alt i alt en rummelig og velindrettet villa, hvor den omfattende istandsættelse, de mange anvendelige kvadratmeter og den attraktive beliggenhed tilsammen skaber nogle særdeles gode rammer om familielivet.

Økonomi
Pris
8.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.589 kr.
Thomas Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE