logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus - Lørdag 28. februar 12.40 - 13.00
Ejboparken 55, 2. th, 4000 Roskilde
FRI UDSIGT OG PRIVAT BELIGGENHED PÅ 2. SAL

Denne indbydende 3-værelses lejlighed på 81 m², beliggende på 2. sal, byder jer velkommen i en bolig, hvor planløsningen er særdeles veldisponeret, og hver kvadratmeter er udnyttet optimalt. Her får I en funktionel og harmonisk indretning, der skaber en naturlig sammenhæng mellem rummene og giver jer gode indretningsmuligheder.

Stuen danner boligens naturlige samlingspunkt og har direkte udgang til en lukket altan med frit udsyn og begrænset indkig. Placeringen i bebyggelsen giver jer en behagelig fornemmelse af luft og afstand til de omkringliggende bygninger – her kan I nyde udelivet i private rammer.

Køkkenet fremstår moderne og funktionelt med gode arbejdsforhold og tidløse materialer, og badeværelset er af nyere dato og fremstår lyst og indbydende.

Lejligheden rummer to regulære værelser, som nemt kan indrettes efter jeres behov – hvad enten I ønsker soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Flotte gulve og lyse overflader i både stue og værelser understreger boligens varme og tidløse udtryk.

Lejligheden er beliggende i attraktive Ejboparken, der kombinerer fredelige og grønne omgivelser med nærhed til byens mange tilbud. Hyrdehøj Skov ligger tæt på og indbyder til løbe- og gåture i smukke omgivelser, mens Roskilde centrum nås på blot 5–10 minutter på cykel. Her venter et levende bymiljø med shopping, caféer, restauranter og kulturoplevelser.

Hverdagen er nem med indkøb, skoler og daginstitutioner i nærområdet samt gode transportmuligheder – busstoppesteder i gåafstand og hurtig adgang til motorvejsnettet mod både København og Holbæk.

Som beboer i Ejboparken får du adgang til attraktive fællesfaciliteter såsom gode parkeringsforhold, fælleshus til arrangementer, billardklub samt velholdte grønne fællesarealer med grillplads og legeplads. Området er kendetegnet ved et godt naboskab og en tryg atmosfære, hvor både familier, par og enlige hurtigt føler sig hjemme.

Økonomi
Pris
2.375.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.584 kr.
Julie Rantzau
Ejendomsmægler, MDE