logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed
Ejbyvej 5, Rye, 4060 Kirke Såby
195 KVM. ETPLANSVILLA FRA 2007 MED 6 VÆRELSER

Her er mulighed for at få en indbydende og særdeles velholdt villa beliggende i den hyggelige landsby Rye, hvor et aktivt lokalmiljø og mange børnefamilier skaber trygge og levende rammer om hverdagen. Her får I en god kombination af en tidssvarende bolig, tæt på naturen og en praktisk beliggenhed med alle relevante tilbud i umiddelbar nærhed. 


Boligen har både skov, fjord og åbne landskaber inden for få kilometer. Området ligger ideelt placeret mellem Bramsnæsvig, “Dejligheden” og Lejre Vig – hvor I kan finde charmerende lystbådehavne, der indbyder til hyggelige stunder ved vandet samt gode muligheder for sejlads, badning og friluftsliv.

Samtidig er hverdagen nem at få til at hænge sammen med blot 5 minutter til motorvejen, der bringer jer til Roskilde eller Holbæk på cirka 15 minutter og København C på godt 40 minutter i bil. Ejby, der kun ligger 3 km. herfra, tilbyder dagligvareindkøb, skole, institutioner m.m.  


Ejendommen er opført i 2007 af en murermester til eget brug, hvilket tydeligt afspejles i den solide kvalitet og de gennemtænkte løsninger. Boligen rummer 195 m² i ét plan og fremstår særdeles velholdt og indflytningsklar. Med tegltag, gulvvarme overalt, energiruder og et flot energimærke B får I et moderne og tidssvarende hjem med fokus på både komfort og energieffektivitet. Den løbende vedligeholdelse og omhu ses tydeligt i hele boligen og understreges af en ekstraordinært flot tilstandsrapport.


Indretningen er både rummelig og fleksibel med hele 6 værelser og 2 badeværelser, hvilket gør huset ideelt til den store familie eller til jer, der ønsker god plads til hjemmekontor, hobby eller gæster. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken/alrum i forbindelse med stuen, hvor der er masser af plads til både hverdag og selskab. Her strømmer lyset ind, og de åbne rum skaber en indbydende atmosfære, hvor familie og venner naturligt samles.


Dette er en bolig for jer, der ønsker god plads, høj kvalitet og en tryg hverdag i naturskønne omgivelser – uden at gå på kompromis med nærheden til by og hverdagens behov. 

Økonomi
Pris
3.895.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.315 kr.
Thomas Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE