






Frederiksborgvej 38C, 1. 3, 4000 Roskilde
CENTRAL BELLIGGENHED TÆT PÅ BYLIV, PARKER OG FJORD
Med en central placering på Frederiksborgvej får I her en lys og indbydende lejlighed med kort afstand til alt det, Roskilde har at byde på. Centrum med butikker, caféer og kulturliv nås på få minutter til fods, og samtidig er både fjorden, det hyggelige havnemiljø samt de grønne områder i Folkeparken og Byparken helt tæt på.
Lejligheden er beliggende i en velholdt rødstensejendom fra 1967, som omkranses af et rart udemiljø med gode parkeringsmuligheder. Ejendommen byder desuden på fællesvaskeri, og til lejligheden hører eget kælderrum med god plads til ekstra opbevaring.
Indenfor venter en lys og veldisponeret bolig, hvor kvadratmeterne er udnyttet på fin vis. Fra entréen er der adgang til badeværelset, mens boligen åbner sig mod det lyse køkken og den rummelige stue. Her er der god plads til at indrette med både spiseområde og sofaarrangement.
Lejligheden er registreret som en étværelses bolig, men er i dag indrettet med et separat soveværelse, som er etableret ved opsætning af en let skillevæg. Soveværelset har en god størrelse med plads til både seng og opbevaring og bidrager til en praktisk og velfungerende indretning.
Alt i alt får I her en overskuelig og indbydende bolig med en attraktiv placering, hvor bymidten, grønne områder og livet omkring Roskilde Fjord alt sammen findes inden for kort afstand.

