logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Gadestokken 3, 4000 Roskilde
INDFLYTNINGSKLAR FAMILIEVILLA MED SOLCELLER, FULDMUREDE KVALITETER OG SKØN HAVE

Her får I en moderne og gennemført étplansvilla fra 2002 – opført i fuldmuret kvalitet og med loft til kip, der giver boligen en fantastisk rumfornemmelse. Alle kvadratmeter er udnyttet optimalt, og både indretning, materialevalg og udtryk tiltaler den brede familie, parret med behov for ekstra plads eller jer, der ønsker en nem og funktionel hverdag. Huset er desuden udstyret med gulvvarme på nær i depotrummet, hvilket sikrer en behagelig og jævn varme året rundt.

På taget ligger et nyere solcelleanlæg, som bidrager til lave driftsomkostninger og en mere bæredygtig hverdag. Foran huset mødes du af en flot ankomst med carport og en velholdt forhave, og beliggenheden på en rolig vej understreger den trygge atmosfære.

Indenfor er boligens naturlige samlingspunkt det store, åbne opholdsrum med alrum og stue i ét. Her strømmer lyset ind gennem de store vinduespartier, og det åbne kiploft skaber en luftig og imødekommende stemning. Det værelse, der ligger i forlængelse af stuen, er opsat i nyere tid og kan efter ønske nemt fjernes igen, så den oprindelige vinkelstue kan genetableres – perfekt for dem, der ønsker endnu mere opholdsplads og luft. Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet og fremstår lyst, velindrettet og med god arbejdsplads. De store vinduer giver et skønt udsyn til haven og masser af naturligt lys.

Boligen rummer i alt fire gode værelser med fleksibel anvendelse – ideelt til børn, hjemmekontor eller gæster. Derudover finder du to velholdte badeværelser samt et praktisk bryggers. I forbindelse med bryggerset ligger et ekstra depotrum, som både giver optimal opbevaringsplads og i dag er indrettet med vinreoler – perfekt til vinopbevaring i hverdagen.

Haven er privat, grøn og nem at holde. Den store sydvendte terrasse inviterer til mange solskinstimer, grillhygge og afslapning, mens de små kroge rundt om huset skaber hyggelige rammer for udeliv året rundt.

Økonomi
Pris
6.695.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.384 kr.
Thomas Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE