logo
image 01
image 02
image 03
Nyhed

Gøgevej 4, 4040 Jyllinge

EN HELT SÆRLIG EJENDOM I SJÆLDEN HØJ KVALITET

Velkommen til en villa, hvor indretning, udsøgte materialer og indbydende udeliv går op i en højere enhed. Ejendommen fra 2000 rummer 173 veldisponerede kvadratmeter og fremstår med sjælden gennemført kvalitet i alle rum. Her er rammerne skabt til familien, der ønsker komfort, æstetik og plads til at samles. Det er en ejendom, der skal opleves, og hvor inde og ude smelter naturligt sammen.

Entréen byder velkommen og leder videre til boligens centralt placerede køkken, udført af Københavns Møbelsnedkeri i usædvanligt flot kvalitet. Køkkenet er et naturligt samlingspunkt med direkte udgang til det imponerende terrasseanlæg og den opvarmede pool. Herfra fortsætter boligen til en stor, lys opholdsstue med loft til kip og dejlig rumfornemmelse. Bag stuen ligger en praktisk mellemgang med egen udgang samt gæstetoilet. Genvex-anlægget dertil giver optimalt indeklima året rundt

Planløsningen er fleksibel med et stort værelse nær køkkenet og en separat afdeling med endnu et værelse, forældresoveværelse og walk-in. Afdelingen fuldendes af et særdeles lækkert badeværelse, ligeledes med inventar og finish fra Københavns Møbelsnedkeri. Bryggerset er udført i samme høje standard og understreger den konsekvente sans for detaljen. Der er gulvvarme i hele boligen med undtagelse af stuen, og 7,2 kW solceller på taget bidrager positivt til driften.

Udenfor fortsætter kvaliteten. En god indkørsel fører til carporten med plads til flere biler, og bag carporten findes et isoleret anneks med fine muligheder for hobby, hjemmekontor eller gæster. Haven er smukt anlagt med stor plæne og et attraktivt terrassemiljø, hvor den fuldautomatiske pool indbyder til lange sommerdage. Der er desuden forberedt til udebruser, så udelivet kan nydes fuldt ud.

Adressen ligger på en rolig villavej i Jyllinge med kort afstand til fjorden og centrum. Indkøb og hverdagens nødvendigheder er nemme at nå, mens omgivelserne samtidig giver ro og nærhed til naturen. En helstøbt villa for jer, der ikke vil gå på kompromis.

Økonomi
Pris
7.000.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.494 kr.
Rasmus Svendsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE