logo
image 01
image 02
image 03

Langagervej 18, Himmelev, 4000 Roskilde

LYS OG INDBYDENDE FAMILIEVILLA PÅ 296 ETAGEMETER I HIMMELEV

På en rolig, blind villavej i eftertragtede Himmelev finder I denne velholdte villa, hvor en gennemtænkt planløsning, en stor anvendelig kælder og en skøn vestvendt have danner de perfekte rammer om familielivet. Her bor I med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og de naturskønne områder omkring ladegårdsstien og Roskilde Fjord, mens Roskilde centrum kun er en kort cykeltur væk. Boligen rummer 179 m² bolig og suppleres af en 117 m² stor kælder med mange anvendelsesmuligheder.

Boligen byder velkommen i en entré, som åbner op til husets rummelig opholdsafdeling. Her mødes I af en lys og indbydende stue med et skønt lysindfald og god plads til hverdagens samvær. Fra entreen er der også adgang til et gæstetoilet. I forlængelse af stuen, ligger en stor teenage-/forældreafdeling, med eget badeværelse og egen indgang. 

I den modsatte ende af stuen ligger det hyggelige køkken-alrum, som bliver et naturligt samlingspunkt for familien. Køkkenet byder på god skabs- og bordplads, mens spiseafdelingen har plads til det lange spisebord, hvor familie og venner kan samles. De mange vinduer giver et dejligt lysindfald, og der er direkte udgang til terrassen, så inde- og udeliv let smelter sammen i sommerhalvåret. Fra køkken-alrummet er der adgang til endnu et godt soveværelse samt husets andet badeværelse.

På førstesalen venter et imponerende soveværelse med loft til kip, et fantastisk lysindfald og masser af plads. Her er rig mulighed for både soveafdeling, hjemmekontor eller en hyggelig læsekrog, alt efter familiens behov.

Kælderen tilfører boligen en ekstra dimension. Her får I en lang række disponible rum med mange anvendelsesmuligheder – hvad enten I drømmer om teenageafdeling, hobbyrum, hjemmegym eller værksted. Hertil kommer et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt masser af opbevaringsplads, som gør hverdagen både nem og funktionel.

Udendørs venter en skøn, grøn og ugeneret vestvendt have, hvor solen kan nydes fra middag og langt ud på aftenen. Flere hyggelige terrassemiljøer giver mulighed for både afslapning og hyggelige middage under åben himmel, mens den store græsplæne indbyder til leg, boldspil eller trampolin. Til ejendommen hører desuden carport, udhus og drivhus, som fuldender de gode rammer omkring boligen.

Langagervej 18 er en bolig, hvor den attraktive beliggenhed, de lyse opholdsrum og den store, anvendelige kælder går op i en højere enhed. En oplagt villa til familien, der ønsker god plads, rolige omgivelser og en af Himmelevs mest attraktive beliggenheder.

Økonomi
Pris
8.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.585 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE