logo
image 01
image 02
image 03

Sankt Hans Gade 36B, 4000 Roskilde

KLASSISK MURERMESTERVILLA PÅ SANKT JØRGENSBJERG – SJÆLDEN BELIGGENHED MED KIG TIL DOMKIRKEN

På Sankt Jørgensbjerg, i et af Roskildes mest eftertragtede og karakterfulde kvarterer, ligger denne smukke murermestervilla fra 1899, hvor klassisk arkitektur, atmosfære og moderne komfort smelter sammen. Allerede her fornemmes den helt særlige beliggenhed – med kort afstand til fjorden, bymidten og stationen – og med Roskilde Domkirkes tårne som et smukt visuelt pejlemærke, der sætter en markant ramme om hverdagen.

Ejendommen fremstår velholdt og nænsomt moderniseret med respekt for den oprindelige byggestil. Nye vinduer i hele huset, opdateret køkken, facadeforbedringer og blødgøringsanlæg sikrer en funktionel og tidssvarende bolig, hvor de klassiske kvaliteter fortsat er bevaret.

Indenfor mødes man af en lys entré med god plads til garderobe, der åbner op til to gode værelser samt et moderne badeværelse. Herfra træder man ind i boligens naturlige samlingspunkt – det store køkken-alrum – hvor sildebensgulve, et flot lysindfald og det elegante køkken skaber en varm og stemningsfuld ramme. Hverdagens logistik fungerer fejlfrit med adgang til et praktisk bryggers og vindfang, der forbinder huset direkte med haven og det unikke terrassemiljø.

Haven er anlagt med fokus på både privatliv og udeliv, og den nedgravede, overdækkede terrasse er et særligt aktiv, der forlænger sæsonen og skaber et stemningsfuldt uderum til både hverdag og gæster.

På førstesalen fortsætter boligens karakter og kvalitet. En rummelig repos med karnap giver et smukt lysindfald og er oplagt til f.eks. hjemmekontor eller legeområde. Etagen rummer desuden et stort badeværelse samt tre gode værelser, der alle er udstyret med Velux-altanvinduer, som kan åbnes op til lyset og luften. De fritlagte bjælker tilfører varme og autenticitet, og som en eksklusiv detalje har to af værelserne eget walk-in-rum, mens to af husets værelser byder på et sjældent og stemningsfuldt kig til Roskilde Domkirke.

Sankt Jørgensbjerg er kendt for sine hyggelige gader, stærke fællesskab og korte afstande til både fjord, byliv og hverdagens fornødenheder. Her får I en sjældent udbudt murermestervilla, hvor beliggenhed, historie og boligkvalitet går op i en højere enhed.

Økonomi
Pris
9.495.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.147 kr.
Casper Vesterdal Møller
Associeret Partner, Ejendomsmægler, MDE