Midt i den gamle del af Svogerslev, diskret placeret bag
kirken og få skridt fra gadekæret, ligger en bolig, som snyder øjet – og
begejstrer sanserne. Ved første øjekast fremstår den som en smuk, 200 år gammel
bindingsværksgård, men bag den historiske facade gemmer sig en gennemtænkt
kvalitetsvilla opført i 1981 af den lokale tømrer/snedkermester Vagn Esmann.
Her er intet overladt til tilfældighederne. Med dyb respekt
for datidens byggeteknikker og materialevalg er den stråtækte ejendom opført
med overdimensioneret tømmer, klassisk bindingsværk og en arkitektur, der
æstetisk matcher området – men med moderne komfort og funktionalitet.
Boligen rummer hele 216 kvm beboelse fordelt over to plan,
hvor historisk charme smelter smukt sammen med moderne boligstandarder. Den
gode loftshøjde skaber luft og rummelighed, mens energiruder, fjernvarme og gulvvarme i flere rum, sikrer et behageligt indeklima året
rundt og et flot B i energimærke. Stråtaget er fra 2011, og forældreafdelingen byder på et nyetableret
badeværelse, som elegant matcher husets stil.
Hjemmets hjerte er de indbydende opholdsrum i stueplan:
køkken/alrum og stuen – hvor en smuk, gammel svensk kakkelovn i stuen tilfører
atmosfære og varme på en kold vinterdag. Her mærker man tydeligt, at denne
bolig er skabt til både hygge, samvær og moderne familieliv. På førstesalen får
I endnu en stor stue, et værelse samt en nyetableret forældreafdeling med eget
badeværelse og walk-in garderobe. Boligen byder på i alt fire værelser og to
badeværelser, på hvert deres plan, hvilket giver fleksible muligheder for
børnefamilien, dækker behov for hjemmearbejdsplads eller overnattende gæster.
Her er mulighed for at tilpasse et hjem til jer med børn, i alle aldre, eller
jer som bare vil have god plads.
Udenfor venter en lukket, ugeneret have, som støder direkte
op til grønt fællesområde – og i tilgift får I en stor flisebelagt terrasse, et
praktisk værksted og mulighed for parkering i vognporten. I gåafstand finder I
alle relevante tilbud i byen. Desuden er i en kort gåtur fra Lynghøjsøerne, der
tilbyder et fantastisk rekreativt område med bademulighed, bålpladser,
hundeskov, løberuter og meget mere.
Dette er ikke blot en bolig, men en sjælden mulighed for at
bo i et hus der efterlader indtryk, udført i historisk håndværksmæssig kvalitet
– uden at give afkald på nutidens komfort og behov.
En gennemført liebhaverbolig for køberen, der ønsker noget
ud over det sædvanlige.