logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus - Søndag 4. oktober 09.00 - 09.20

Vindingevej 4, 1. th, 4000 Roskilde

MODERNE BYLEJLIGHED MED ALTAN, ELEVATOR OG PARKERINGSKÆLDER

I hjertet af Roskilde finder I denne lyse og moderne treværelses lejlighed, hvor en central beliggenhed kombineres med nyere byggeri og attraktive faciliteter. Herfra er der få minutters gang til Roskilde Station, mens bymidten, indkøb og grønne områder ligeledes findes inden for kort afstand.

Lejligheden er beliggende i en moderne ejendom fra 2018. Ejendommen er indrettet med elevator og parkeringskælder, hvor I har egen parkeringsplads samt mulighed for opbevaring. Samtidig bliver I en del af nogle flotte og velholdte fællesarealer, der skaber en grøn og rolig ramme omkring ejendommen.

Indenfor mødes I af en lys og indbydende bolig med en god og funktionel planløsning. Fra entréen er der adgang til to gode værelser samt et lyst badeværelse med bruseniche og plads til vaskesøjle.

Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne opholdsrum, hvor køkken, spiseafdeling og stue smelter sammen. Det hvide køkken er indrettet med en køkkenø, som både giver god arbejdsplads og skaber en naturlig forbindelse til resten af rummet. De store vinduespartier sørger samtidig for et dejligt lysindfald og understreger boligens åbne og luftige udtryk.

Fra stuen træder I direkte ud på den sydvestvendte altan. Her kan solen og de rolige omgivelser nydes med udsigt over de grønne fællesarealer og kvarterets hustage – en skøn kontrast til den centrale placering midt i Roskilde.

Her får I kort sagt en moderne og indflytningsklar lejlighed, hvor byen er lige om hjørnet, mens hjemmet byder på ro, lys og grønne omgivelser.

Økonomi
Pris
4.995.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.228 kr.
Thomas Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE