Her er muligheden for at erhverve en imponerede bolig på 125 m2, som har status af ejerlejlighed, men i praksis minder om et enderækkehus.
Der er ikke noget standard, ingen lette løsninger, men i stedet smarte, unikke og kreative løsninger og materialevalg.
Til boligen hører store fællesarealer som deles med de 11 andre boliger.
Adgangen til "Taget" er kun for beboerne, hvilket sikres via kode på adgangsdøre ved udvendige trapper samt elevatoren i Hyrdehøj Centret.
Lejligheden er gennemgribende renoveret i de seneste 5 år, og den fremstår nu som en meget moderne og rå "New Yorker" lejlighed. I hele boligen, og på tagterrassen er der opsat Philips Hue lyssystem, hvorfor al belysning styres via telefon eller iPad. Lysscenen kan derfor sættes efter f.eks. årstid "Nordlys", eller måske "New York" by night - alt efter dit humør og din fantasi.
Fra havegangen på "Taget" er der adgang til lejlighedens privat terrasse på 110 m2. Terrassen er anlagt i sydlandsk loungestil med oliventræer, lavendel, rosmarin, citrontræer etc. På terrassen er der desuden etableret et meget flot udekøkken og der er tillige adgang til et udhus.
Fra terrassen kommer man via entreen ind i den meget lyse lejlighed, som består af en stueetage med højt til loftet, og et indskudt dæk med kig til stueetagen via en "New Yorker" glasvæg.
Køkkenalrum/stue, har et meget stort vinduesparti mod syd, og findes i stueetagen. Herfra er der også udgang til en stor altan med udsigt til Hyrdehøjskoven. I stueplanet findes også et lækkert badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskefaciliteter, og desuden et stort værelse med vinduesparti fra gulv til loft, skabsvæg og ovenpå værelset er der etableret et rum til opbevaring.
På det indskudte dæk er der yderligere to værelser. Det ene er indrettet som et "one-of-a-kind" soveværelse med udsigt til fjorden og Boserup Skov i det fjerne. Det andet værelse har skabsvæg og kan anvendes til f.eks. en hjemmeboende teenager.
I hele lejligheden er kreativiteten sluppet løs og hver m2 er udnyttet på fornemmeste vis. På trappen mellem stueetage og det indskudte dæk, er reposen f.eks. anvendt til et meget imponerende vinreolsystem, hvor der er plads til ca. 400 flasker vin.
Lejligheden er beliggende på taget af Hyrdehøj Centeret i Roskilde Vest, hvor man bl.a. er nabo til Hyrdehøjskoven og hvor Roskilde midtby, havnen, Lynghøjsøerne, Himmelsøen, Boserup skov, Roskilde golfklub og stationen nås nemt og hurtigt på cykel. Bybussen kører lige forbi og i bil kan man være på motorvejen i løbet af 3 minutter.
Derudover ligger lejligheden i højde med domkirken og har en fantastisk udsigt til fjorden og skoven. Fra dette plan er der direkte adgang til Hyrdehøj Centret via elevator, hvorfor der er let adgang til både indkøb, træningscenter og apotek. Foran ejendommen er der masser af parkeringsmuligheder.
Ud over godt naboskab og en dejligt udsigt, så følger der også en garage med i købet.
Kort og godt, en meget spændende og unik bolig som ikke er som de fleste - den skal opleves.
BEMÆRK, at fremvisninger starter ved elevatoren i Hyrdehøj Centret, med mindre andet er aftalt.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.