Kamstrupvej 63, Kamstrup, 4000 Roskilde

Fantastisk smuk og genenmført ejendom med egen park

Den velholdte og roligt beliggende ejendom har et samlet areal på hele 220 kvm. Den ligger på en skøn og naturrig grund på 2.553 kvm.

Ejendommen med nyt flot stråtag fra 2023 er opdelt i flere afdelinger. Bolig på 139 kvm., anneks på 42 kvm. og garage på 81 kvm. Garagen byder på et væld af muligheder evt. bilentusiasten, der ønsker både god plads til biler og værksted.

Hovedhuset er gennem årene istandsat og står i dag i utrolig flot stand. Køkken/alrummet er rigtig charmerende og lækkert. Elementerne i køkkenet er fra Roar -  der er gulvvarme og rum til hele familien.

Smedens gamle ildsted er smart udnyttet og er nu integreret som en naturlig del af køkkenet.
Stuen, der har smukke plankegulve, høje paneler og loft til kip, er delt op i to. Den rummer både kontorplads og hyggekrog med sofaarrangement. Fra stuen går man ind i forældreafdelingen med gæstetoilet, bryggers, soveværelse og et lækkert, nyere badeværelse.

Til boligen hører et yderst anvendeligt anneks, der indeholder et stort åbent rum samt køkken og badeværelse.

Boligen ligger i den lille hyggelige landsby, Kamstrup, få kilometer syd for Roskilde. Kamstrup ligger i forbindelse med Vor Frue, hvor der både er skole og institutioner. I cykelafstand når man Roskilde Station, gågade og diverse indkøbsmuligheder.
Motorvejsnettet ligger under fem minutter væk, og det er muligt at være i København på ca. 30 minutter.

En unik ejendom med et hav af muligheder til en meget fornuftig pris.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.