Joensuuvej 168, Himmelev, 4000 Roskilde

UNIKT ENDERÆKKEHUS MED ENGUDSIGT OG SØ

KVARTERET:
Det absolut bedst placerede rækkehus i hele Kirsebærparken i Trekroner er netop kommet til salg. Husets placering er så suveræn, da I oplever enormt meget privatliv samt en forrygende og ugeneret udsigt til et engareal, store japanske kirsebærtræer og sø. I er samtidig i god afstand fra parkeringspladserne og der er overhovedet ingen trafik i nærheden af boligen. Også legepladser optræder i hobetal, og I kan gå til flere af dem på få minutter. Søen, engen og Himmelev Skov omgiver jer fra tre sider, og generelt er her bare meget naturskønt. I går dog ikke på kompromis med hverdagens praktikaliteter af den grund, for I har nemlig alt fra apotek og lægehus til indkøbsmuligheder, skole og daginstitution inden for kort gåafstand, mens Trekroner Station, motorvejsnettet og diverse idrætsfaciliteter er under fire kilometer væk.

EJENDOMMEN:
Huset på 114 velkomponerede kvadratmeter får følgeskab af en overkommelig grundstørrelse på 102 kvm. Ejendommen blev opført i 2004 og er sidenhen gennemgribende renoveret i 2020-2021, hvorfor udtrykket er meget moderne og rammerne funktionelle. Der er gulvvarme overalt i boligen.

Stueplanet er dedikeret til et tidløst køkken med god plads til madlavningen og åben forbindelse til stuen. Lysindfaldet i hele miljøet er dragende, og de gråmalede, brede vinduespartier ud mod eng og sø skaber en malerisk kulisse lige ud for døren. Netop vinduespartiet mod syd er en særlig tilføjelse til endehusene. Etagen afrundes af et flot gæstetoilet, mens førstesalen byder på tre indretningsvenlige værelser, en møblerbar repos og et lækkert badeværelse med indbygget hylde i brusenichen. Bemærk de mange funktionelle og praktiske opbevaringsløsninger i entré, gæstetoilet, repos og depotet under trappen.

Haven lukker ballet med to solrige terrasser og en mindre have.

Alt i alt er det en flot renoveret og funktionel bolig med en fuldstændig unik beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.