Velkommen til Tørvekær 8 - en moderne og rummelig villa, perfekt til familien, der ønsker plads og komfort i smukke omgivelser. Denne 164 kvm store villa på en 735 kvm grund byder på en fantastisk indretning med fokus på lys, luft og funktionalitet.
Træd ind i den store entré, der giver adgang til et praktisk bryggers og to rummelige værelser, hvoraf det ene nemt kan opdeles, hvis behovet opstår, samt et nydeligt badeværelse. Herudover tilgår I også det imponerende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, hvor loftet er åbnet op til kip.
De store sydvendte vinduespartier sørger for masser af naturligt lys og en skøn udsigt til haven.
I husets anden ende finder du en klassisk forældreafdeling med walk-through garderobe og privat badeværelse, hvilket giver både ro og privatliv. Derudover kan du glæde dig over en 31 kvm lukket garage og en sydvendt have med dejlige terrassemiljøer, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder.
Ejendommen ligger roligt placeret i det eftertragtede Kristiansminde i den vestlige del af Roskilde direkte op til åbne grønne områder. Her er man tæt på det hele, skole, skov, institutioner, sportsfaciliteter, legepladser, fodboldbaner og masser af legekammerater. Endvidere tæt på indkøbsmuligheder og hurtig nem adgang til motorvejsnettet.
Med moderne faciliteter som gulvvarme, ventilationsanlæg og centralstøvsuger er denne bolig både komfortabel og fremtidssikret. Tørvekær 8 er det perfekte valg for familien, der ønsker det bedste af både indendørs og udendørs liv
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.