logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus - Søndag 6. april 10.40 - 11.00
Ejboparken 13, 2. tv., 4000 Roskilde
LYS OG RUMMELIG 3-VÆRELSES LEJLIGHED MED SKØN ALTAN I EJBOPARKEN

Velkommen til denne indbydende 3-værelses lejlighed på Ejboparken 13, 2. tv. - en bolig, der forener en god planløsning, masser af lys og en attraktiv placering tæt på både by og natur. Med sine 78 veludnyttede kvadratmeter fremstår lejligheden rummelig og funktionel med en behagelig atmosfære.

Fra den rummelige entré er der adgang til et flot moderniseret badeværelse samt gode opbevaringsmuligheder. Derudover har sælger lagt nyere gulve samt udskiftet alle døre indvendigt i boligen. Videre ind i lejligheden mødes du af en stor og lys stue med plads til både sofaarrangement og spisebord. Herfra er der direkte udgang til en østvendt, aflukket altan, der kan benyttes det meste af året - perfekt til at nyde morgenkaffen i solen eller en rolig stund i læ for vinden. Køkkenet er velholdt og funktionelt med god skabs- og bordplads, mens de to værelser vender mod vest og får et dejligt lysindfald hele eftermiddagen og aftenen.

Beliggenheden i Ejboparken giver en ideel kombination af ro og nærhed til byens muligheder. Du bor i et grønt og velholdt område med kort afstand til Hyrdehøj Skov, som indbyder til gå- og løbeture i naturskønne omgivelser. Samtidig er du kun 5-10 minutter fra Roskildes centrum på cykel, hvor du finder et væld af butikker, caféer, restauranter og kulturoplevelser. Indkøb, skoler og daginstitutioner ligger lige i nærheden, og den gode infrastruktur gør hverdagen fleksibel. Busstoppesteder er i gåafstand, og motorvejen mod både København og Holbæk nås på få minutter, hvilket gør pendling nemt og bekvemt. 

Som en del af Ejboparken får du adgang til gode fællesfaciliteter, herunder parkeringsmuligheder, et fælleshus til større arrangementer, en billardklub samt grønne fællesarealer med grillplads og legeplads. Området har et godt naboskab og en tryg atmosfære, hvor både børnefamilier, par og enlige kan føle sig hjemme. Ydermere er der i opgangen direkte adgang til fællesvaskerum, som gør det nemt og bekvemt, når ugens tøjvask står for døren. 

Økonomi
Pris
1.850.000 kr.
Udbetaling
95.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
10.245 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.277 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.837 kr.
Julie Rantzau
Ejendomsmægler, MDE