Ellekær 18, Lindenborg, 4000 Roskilde

TÆT PÅ VAND OG NATUR

KVARTERET:
Fritidshuset er beliggende i det eftertragtede Lindenborg ved Borrevejle. Tæt på grønne områder, Lejre vig, Gevninge by med indkøbsmuligheder samt tæt på offentlig transport. Området byder på masser natur og alligevel tæt på byens faciliteter. Her er masser af muligheder for børnene: bygge huler, bade i fjorden, klatre i træer og masser af plads og andre børn til boldspil i sommerhalvåret. Den skønne natur og adgang til vandet har altid draget - også de voksne naturligvis. Her er en mindre bådebro, så man hurtigt kan være ude på vandet. Der er en del pensionister som bebor området hele året, hvorfor man aldrig føler sig alene og på 10 minutter er man i Roskilde, hvis behovet for andre tilbud end naturen melder sig.

EJENDOMMEN:
Hyggeligt sommerhus som har været sælgers hyggelige oase væk fra dagligdagens stress og jag. Huset er blevet delvist renoveret af sælger indenfor de sidste par år og har i den forbindelse bl.a. fået et nyt køkken og badeværelse med brus. Huset er opført i 1967 på 822 kvm grund og indeholder en lys opholdsstue med plads til både spise- og sofaarrangement og med direkte udgang til en ny stor sydvest vendt, og delvist overdækket terrasse. Stuen er husets midtpunkt med store vinduespartier og en effektiv brændeovn, som i dag er velfungerende som husets varmekilde. Ud over det nye køkken og bad er her to mindre værelser. Til huset hører endvidere lille ældre udhus til opbevaring. Siden købet har sælger også udskiftet elinstallationer samt beklædning på to sider af huset og i det hele taget renoveret ejendommen, hvilket bekræftes af en pæn tilstandsrapport.

Et opdateret og indflytningsklart sommerhus for små penge, som både kan fungere som en oase i hverdagen eller som bolig i sommerhalvåret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.